Pizza er og bliver en af mine favoritter, osse som paleoist. Må indrømme at intet måler sig med en rigtig stenovnspizza, men denne kommer forbandet tæt på :-) Til de skeptiske, prøv det nu. En ny verden åbner sig. Og så er det jo en god måde til at få ekstra grøntsager.
Det eneste minus ved denne pizza er, at bunden er lidt svær at få rigtig sprød, men den smager så godt. Og så er den endda endnu bedre dagen efter.
Ingredienser:
1 blomkålshoved
2 æg
2 spsk husk
1 stor håndfuld revet ost (gerne en med lidt smag)
Salt, peber og oregano
Fyld - lige det man bedst kan lide :-)
Blomkålet rengøres og skæres i buketter. Buketterne rives nu, dette gøres på rivjern, i minihakker eller i foodprocessor.
Det revne blomkål hældes nu i en skål og overhældes med kogende vand. Nu kommer så det lidt besværlige. For at pizzabunden bliver sprød, skal der presses så meget vand ud af det revne blomkål som mulig. Dette gøres således:
Når vandet ikke længere er varmt, ligges der et rent viskestykke i bunden af en stor si. Blomkål og vand hældes herefter i og vandet vrides ud.
Bunden bages nu til den er gylden. Jeg bager min ved 180 grader i tyve min..
Nu er det tid til fyldet. Jeg brugte hjemmelavet tomatsovs, pepperoni, oksekød og ost. Hvis man følger paleo kan man nemt bruge fyld som er tilladt i paleo.
Her til sidst må jeg nok fortælle, at denne pizza er så god, at sådan en hel bliver spist til aftensmad af to personer hos os.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar