Sider

mandag den 4. november 2013

Spidskålssalat

Nogle gange er det bare lækkert med en salat. Og denne er helt klart en favorit. Passer super godt til fx meatpie, som findes på bloggen

Ingredienser til 3-4 pers.:
1 lille spidskål
2 æbler
1 lille pose usaltede pistacienødder (50 g)
2 håndfulde tørrede tranebær
2 spsk olivenolie
3 spsk æblecidereddike
1 spsk agavesirup
Salt og peber

Spidskål rengøres og skæres i tynde strimler, og æblerne skæres i tern. Det hele blandes i en skål.
Dressingen blandes i en lille skål og hældes over spidskålen og æblerne. Lige inden servering hældes nødder og bær ned i salaten. Velbekom

Meatpie med grøntsagsfyld

Dette er en lækker tærte hvor den traditionelle dejbund er skiftet ud med en kødbund. Lækkert og utrolig mættende.

Ingredienser 3-4 pers:
500 g hakket økologisk kød (fx. Halv svin/okse)
1 broccoli
1 porer
1 løg
7 Æg
Paprika
Salt og peber

Bunden: ælt det hakkede kød sammen med et æg, salt, peber og en smule paprika. Lad gerne dejen hvile i køleskabet en halv times tid. Grøntsagerne til fyldet kan med fordeles ordnes nu :-)
Når dejen har hvilet, spredes den ud i et tærtefad beklædt med bagepapir. Lav så høje kanter som muligt, da kødet vil trække sig sammen.
Bag nu bunden i 10 min på 200 grader i en forvarmet ovn. Når kødet bages vil der komme overflødig væske og dette hældes fra efter de 10 min.
Nu er den klar til fyld.

Fyld: alle grøntsagerne rengøres og skæres ud. Herefter piskes 6 æg med salt og peber. Det hele blandes og hældes i kødbunden.

Bag tærten ved 175 grader til æggemassen er fast dvs ca. 30 min.

Tærten er nu klar til servering og kan fx serves med en lækker spidskålssalat (ses på bloggen)

Tip: denne tærte kan selvfølgelig varieres som man ønsker, og er super fin til madpakke :-)

torsdag den 3. oktober 2013

"Spaghetti" med champignonsovs

Spaghetti eller pasta er noget alle kan lide, men desværre osse no-go når man følger paleo. Derfor må man være kreativ. Og man kan være smart og bruge denne ret til at få flere sunde grøntsager. Denne opskrift bruger butternutsquash som erstatning for spagetti. Denne grøntsag findes lige nu i de fleste butikker.

Ingredienser til 4 pers:
1 stk butternutsquash
2 dl skummetmælk
2,5 dl cremefine
2 æg
250 g. Champignon
1 løg
Salt, peber og oregano

Squashen halveres og kerner og indmad fjernes. Herefter skrælles den, enten med en kniv eller med en kartoffelskræller. Squashen skal nu skæres i tynde skiver. Dette kan gøre ved hjælp at et rivjern eller mandolinjern. Hvorvidt man river den lange eller korte er en smagssag.
I en gryde svitser man nu hakkede løg og champignonerne som er rengjorte og skåret i kvarte. Krydderierne tilsættes sammen med mælken og dette koges let op. Pas på det ikke brænder på. Der skrues nu ned på middelvarme. Æg og cremefine piskes sammen og røres i gryden. Når sovsen begynder at jævne, hældes det revne squash herned og det vendes i sovsen. Nu er retten klar til servering. Og kan serveres med fx laks.

Tips: Da squashen er rå, er den ikke blød som pasta jo er, men ønsker man dette, kan man koge strimlerne en smule inden de hældes i sovsen.
Man kan osse bruge andre grøntsager fx gulerod eller almindelig squash.
Tilsætter man bacon i sovsen får man en sovs som minder meget om carbonara sovs.. MUMS

onsdag den 25. september 2013

Bagt butternut squash

Butternut squash er en god erstatning for kartofler. Og kan tilberedes på stort set samme måde. Den er ikke lige så nem at få fat i som den "almindelige" squash, men kan fåes i fx Bilka når den er i sæson.

Start med at skrælle squashen og halver derefter den. Inde i squashen findes der kerner og disse fjernes. Skær nu squashen i stykker, dette kan være i fritter, firkanter eller hvad man nu lige har lyst til. Når squashen er skåret ud blandes den med olie og krydderier. Hvilke krydderier man vælger er valgfrit, men jeg bruger fx oregano, løgpulver og all around krydderi.
Squashen bages nu i ovnen ved 180 grader i ca 30 min, tiden afhænger selvfølgelig af størrelsen på stykkerne.

Server squashen som du ville kartofler

Mangosalsa

Denne salsa fungerer super godt som tilbehør til kød. Den er frisk og nem at lave.

Ingredienser (4 pers.)
1 mango
1 gul peber
1/2 rødløg
1/2 rød chili
1 håndfuld koriander
Saften fra en lime
Saften fra en appelsin

Skrællen fjernes fra mangoen og denne skæres i mundrette stykker. Løg og den gule peber skæres i tern, korianderen og chili hakkes hvorefter det hele blandes i en skål med saften fra limen og appelsinen. Salsaen er nu klar til servering men kan sagtens holde sig i køleskabet.

Serveres fx med oksekød og bagt butternut squash

tirsdag den 24. september 2013

Knækbrød

Dette knækbrød er super lækkert og super nemt at lave :)

Ingredienser:
2 dl hørfrø
2 dl solsikkekerner
2 dl græskarkerner
1 dl sesam
2 dl vand
1 æg
2 tsk salt

Alle ingredienser blandes i en skål. "Dejen" kan godt virke våd, men dette ændrer sig ved at man lader den hvile i ca. 30 min.
Efter de 30 min spredes massen ud på bageplade. Den skal ligge så tyndt som muligt, men uden huller. Inden den bages kan man med fordel, skære riller heri, så knækbrødene er lettere at skille ad. Knækbrødene bages ca. 1 time ved 150 grader.

Fyldig gryderet

Nu nærmer efteråret sig og så er det tid til at lave lækre varme retter. Denne gryderet, er jeg sikker på, bliver en favorit hos os. Udover den smager dejligt, så kan man jo stort set bruge det man lige har, så den er god til at få tømt køleskabet.

Ingredienser (til en stor portion ~ 6 pers):
600 g økologisk oksekød i tern
2 løg
3 fed hvidløg
1 aubergine
2 gulerødder
2 pastinakker
250 g champignon
10 cherrytomater
1/2 dl sojasovs
2 dåser hakkede tomater
1 dl vand og lidt boullion
Salt & peber
Sellerisalt
Chili
Spidskommen
Cayennepeber
Tabasco

Alle grøntsager rengøres og skæres i mundrette stykker. Kød, aubergine og champignons svitses i en smule olie i bunden af en gryde. Herefter tilsættes alle de resterende ingredienser og det hele koges godt sammen. En fordel ved denne ret er, at den sagtens kan stå og koge længe, bare den ikke koger til mos.